Tamu Odense Metal Værksted Rekkesøjleboremaskine Instruktion Elev

Fakta om TAMU

Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) er en praktisk tilrettelagt, joborienteret arbejdsmarkedsuddannelse. TAMU’s målgruppe er unge i alderen 18-30 år med særlige personlige og sociale tilpasningsvanskeligheder, som indebærer, at de unge ikke umiddelbart kan gennemføre en erhvervs- eller arbejdsmarkedsuddannelse i henhold til anden lovgivning.

Uddannelsens formål og opbygning

·      TAMU-uddannelsens formål er at fremme elevernes muligheder for beskæftigelse eller videre uddannelse.

·      Uddannelsen foregår på syv centre i henholdsvis Aalborg, Vitskøl (Himmerland), Aarhus, Odense, Vordingborg, Lejre og Jyderup.

·      Der er kostskoleafdelinger på seks af centrene, så man kan bo på skolen, mens man tager sin TAMU-uddannelse. Vi er derudover i gang med at bygge en kostskole til TAMU-centret i Jyderup.

·      Uddannelsen består af brancherettede forløb. Gennem 34 uger lærer de unge sociale og faglige kompetencer, som sætter dem i stand til at bestride et job.

·      Eleverne uddannes inden for følgende områder: Bygningsservice, ejendomsservice, kantine, metalindustri, naturbrug, rengøring, transport og lager samt turisme og service.

·      Uddannelsen gennemføres med hovedvægt på praktisk læring under arbejdspladslignende vilkår.

·      Over for elever, der gennemfører en hel TAMU-uddannelse, sætter TAMU alt ind på, at eleven efterfølgende kommer i arbejde. TAMU er derfor en uddannelse med jobgaranti.

Effekt af indsatsen

·      TAMU’s elevbelægning udgjorde i 2025 147.693 elevdøgn (650,57 årselever).

·      I 2025 gennemførte 168 elever en hel TAMU-uddannelse. 186 elever gennemførte i 2025 én branche og fik dermed et TAMU-delbevis. Af de i alt 354 elever med eksamensbevis fra TAMU i 2025 blev 73 % udsluset til arbejde, mens 8 % blev udsluset til uddannelse.

·      Ifølge en uvildig undersøgelse fra LEAD Impact er beskæftigelsesgraden ca. 30 procent højere hos udsatte unge, der har gennemført en uddannelse hos TAMU, end hos en kontrolgruppe, der har mange af de samme baggrundskarakteristika som TAMU-eleverne.

Rammevilkår og elevgrundlag

·      TAMU hører under Undervisningsministeriet. TAMU er underlagt mål- og rammestyring.

·      Det er TAMU’s vurdering, at der er elevgrundlag for at skabe en reel landsdækkende indsats ved at etablere nye centre i henholdsvis Syd- eller Sønderjylland og Midt- eller Vestjylland.

Velkommen

Log ind med din email