Bolig, penge og arbejdstid

Under uddannelsen har du en arbejdstid på 37 timer om ugen. Du kan bo på TAMU. Du får penge, mens du er under uddannelse, så du skal ikke søge SU eller anden understøttelse.

 Seb6829

Bolig

  • Hvis du er uden bolig eller har langt til TAMU, er der mulighed for at bo på vores kostskoler. På centrene i Aalborg, Århus, Vordingborg, Odense og Vitskøl,  kan du bo under uddannelsen. Vælger du at bo på TAMU, får du et møbleret værelse og tre måltider om dagen. At bo på TAMU kan være en god ide, fordi det bliver lettere at fokusere på uddannelsen og lettere at møde til tiden om morgenen.

Penge

  • Du får elevstøtte (godtgørelse) og kan ikke modtage anden offentlig forsørgelse under din uddannelse.

Arbejdstid

  • 37 timer om ugen. Du møder klokken 7.30 hver dag og skal også være forberedt på morgen-, aften- og weekendarbejde, afhængig af hvilken fagretning du vælger.